I dag var vi på dykkertur til Amager Strandpark!

Vejret var dejligt og humøret højt 🙂 Vi var kursister som skulle i havet for første gang på CMAS-1 stjernet kursus samt erfarne deltagere som var kommet for at hjælpe og dykke med os nybegyndere.

Solen skinnede mens vi pakkede vores dykkergrej, og vi tog afsted sammen i biler fra Allerød mod Amager. Vi var klar til at dykke ca. kl. 10. Vi skulle dykke 2 gange, første dyk fra stranden og andet dyk fra molen.

Sigtbarheden var ca. 4 – 5 meter, så mens vi kursister udførte vores øvelser, var det muligt at se forskellige fisk, bl.a. skrubber der bevægede sig over sandbunden så man næsten kunne røre ved dem.

Vi oplevede det der kaldes “havheksen”, som er et kunstigt rev og dykkerbane. Det var helt perfekt til de øvelser vi skulle igennem. En kæmpe dykkeroplevelse.

Indimellem dykkene blev der også tid til hyggesnak, kage og snacks i solen.

En virkelig vellykket dykkertur for nybegyndere og erfarne!