ORCA medlemskab

Hvis du går og overvejer et medlemskab af ORCA så vil vi gerne give dig et par gode grunde til at være medlem af ORCA

 

  • ORCA er en klub med ca. 150 medlemmer i alderen 8-74 år, vi har tilbud til både juniorer, seniorer og et tæt samarbejde med ungdomsskolen. Det betyder en god diversitet og dynamik i klubben.
  • ORCA er medlem af DSF (Dansk Sportsdykker Forbund), det giver alle medlemmer en kollektiv SAR (Search and Rescue) forsikring.
  • ORAC er en aktiv klub – alle kan oprette dykkerture og afhængigt af kompetence kan alle deltage. I sommerperioden har vi fast et fyraftensdyk onsdag og ét til to dyk i weekenden samt efter dykkerlyst og vejrforhold.
  • Vi foretager forskellige dyk herunder natdyk, natur- og stranddyk, muslingejagt, UV-jagt, vragdyk, træningsdyk i forbindelse med kurser, isdyk m.v.
  • I Pinsen har vi typisk en familietur til Bornholm, men der arrangeres også udlandsture.
  • ORCA har en båd (RIB) som anvendes til ture til i Øresund, sydlige Kattegat, Sverige, Køge bugt m.v. ofte vrag men også naturdyk. Vi har årskort til slæbesteder i Rungsted og Gilleleje.
  • ORCA har engagerede og passionerede instruktører i klubben, hvilket giver et lærerigt miljø hvor mange erfaringer og fif udveksles.
  • ORCA uddanner efter CMAS fra begynder niveau (CMAS*) til den mere teknisk dykning. Det er også muligt at få introdyk eller brush-up af færdigheder, hvis det er relevant.
  • Har du børn på 8-13 år, der også vil dykke med flaske, kan I sammen deltage på vores juniorhold.
  • ORCA råder over alt nødvendigt udstyr til spændende og sikker dykning. Klubben har et stort udvalg af udstyr som kan lejes til klubaktiviteter såfremt man ikke vil investere i udstyr selv.
  • Vi har vores eget kompressorrum hvor vi gratis kan påfylde luft (Nitrox mod betaling).
  • Vi hjælper hinanden med udstyret, hvert forår er der en fælles materieldag. Klubben arrangerer også trykprøvning af flasker hvert år.
  • ORCA holder til ved Kratbjerg skolen – afdeling Engholm – hvor vi har klublokale og adgang til svømmehal. ORCA har træningstid i Engholm Svømmehal hver onsdag fra 19.00 til 22.00 og hver lørdag fra 12.00 til 15.00. Her mødes klubbens dykkere til hyggeligt samvær og god motion. Der er mulighed for at svømme en rolig tur, afprøve nyt udstyr eller træne til diverse prøver.
  • Du er altid velkommen til at kontakte os på info@orca.dk, hvis du har spørgsmål.