Fladt vand, strålende solskin, Kasper kunne ikke have valgt en bedre morgen at lede RIB’en ud af Hundested havn. Bedst som vi nærmede os Libra M/S slog drillenissen til. Ekkoloddet strejkede vedholdent. Klaus og Kasper forsøgte koncentreret at trække ankeret over bunden i håb om at ”få bid” om det var lykkedes står i det uvisse – pludselig satte de højteknologiske redskaber i gang igen og lige under os hvilede Libra.
Næsten klar til at dumpe i, men nej en maske var knækket. Op af sine store lommer fremtryllede Nicholai en ekstra maske – det havde Nissen nok ikke forudset.
Der var kommet nitrox i flere af flaskerne i forventning om en god lang bundtid til at udforske vraget – ikke alle fik ekstra bundtid, en dykker computer havde indstillet sig tilbage til nitrox 21 – det må have været nissen igen.
Vragets stævn var dækket af lukkede søanemoner, smuk som en julekugle dekoration i perlemor og rosa toner. I alle sprækkerne gemte der sig fisk, torsk så store man ikke helt kunne forestille sig hvordan de var kommet derind. En sød bruskhovet gemte sig bag en aggressiv krabbe. En kæmpe torsk vogtede dækket. Det må have været en fryd for Betina’s kamera.
Enkelte klipper stikker op langs revet udfor Hesseløs nordvest spids – dem med skarpe øjne kunne se sælerne solbade. De nysgerrige væsner lurede på os fra alle sider, det forlyder at man kan være heldig at se dem under vand, hvis man undgår at lave bobler. Undervandslandskabet lå smukt badet i solstråler, ingen strøm og god tid til at studere de små fiskearters adfærd, krabber der slås – næsten ligesom børnene derhjemme. En næsten orange tangnål lod sig holde og posere til foto. Der var så fint, at nogen ikke kunne bære at forlade vandet – så nogen havde held til at snige sig med sidste hold, Klaus og Victor, på endnu en runde under de vuggende bølger.
En flok marsvin dansede i horisonten mens RIB’en strøg hjem mod aftensmaden over Kattegats flade vand.
Vi må vist se at få stille risengrød frem, så drillenissen ikke finder på at liste sig med på næste tur.