Traditionen tro blev der afholdt et Julegavedyk hvor der var lejlighed til at afprøve julegaverne.
Vejr og deltagere bestemte hvor dykket skulle finde sted og årets sidste dykkertur gik, på en flot Søndag morgen, til Trykkerdammen.

Nicholai og Martin tog det første dyk hvor både jollen, motorcyklen og de mange flasker på bunden blev fundet. Maxdybden blev til 14,5 meter og efter 45 minutter var fingrene godt kolde så vi måtte op igen.
Derefter blev det Sara og Asger’s tur som begge skulle prøve deres tørdragter for første gang i det kolde vand. Det blev også til et dyk på 45 min og begge var endda tørre efter dykket 🙂
Til slut blev der pakket sammen og alle deltagerne tog beriget hjem fra en kold, men dejlig dykkertur.
Nu glæder vi os til det nye år hvor der forhåbentligt kommer mange gode dyk.