Søndag den 20/04-2025 tog Nicholai, Sara, Anders og Martin en tur til det sydlige Kattegat (Hesselø bugten) for at dykke på Libra vraget.
Efter klargøring af RIB (og tjeck at motoren kunne starte) gik køreturen til Hundested hvor RIB’en blev sat i vandet.
En nordvestlig sejltur for fuld gas (23-25 knob) og med Sara ved rattet, fik os hurtigt og sikkert frem til vraget.
Ankeret blev smidt i vandet og ramte agterstævnen på skibet på fineste vis.
Første hold var Nicholai og Martin, sidstnævnte havde problemer med freeflow så vi måtte tilbage i båden og få en ekstra regulator monteret på D12 sættet. Herefter gik dykket ned på de ca. 21 meter. Vraget er 48 meter langt og sank i 1984 og står i dag ret på bunden, overbygningen er sprængt af og ligger nede i lasten. Vraget var flot og der var mange arter af søannemoner.
Herefter var det Sara og Anders’s tur. Efter en ca. 40 minutter kom de til overfladen men Sara var ikke helt færdig med at dykke så Nicholai hoppede i baljen igen og tog et ekstra dyk med Sara.
Hefter gik turen tilbage til Hundested for fuld fart, igen med Sara ved rattet.
Alt i alt et super fint dyk.
Note:
Turen blev en smule dyrere end sædvanlig da man åbenbart skal betale for parkering i Hundested nu.