Der viste sig et vindhul for første gang i rigtig lang tid, det måtte udnyttes.
Så med lidt lobby arbejde, så vi kunne nå at få fyldt båden så det var muligt at komme af sted med ca 12 timers varsel, samt udbyde et par pladser til andre sjæle i klubben, der sætter pris på at få dykkerudstyret vådt. Målet var en tur til Bjugnfjord, et nyt vrag det sank den 20. januar 2022 ca 11 sm NV for Gilleleje altså ud for Rågeleje.
Peter H, Nicholai, Sara og Astrid var friske på at dykke, Villads der jo har fået speedbådsbevis og er fyldt 18 var friske på at få lidt øvelse i at sejle.
Peter var mødt rigtig tidligt, og gået i gang med at fylde nogle meget flade pontoner, sidst båden havde været i vandet, var med Nicholai en gang midt i oktober måned 2021.
Alle var glade og så frem til at turen, Nicholai havde se at der fra søndag aften og 4-5 uger frem var udstedet dykkerforbud på Bjugnfjord, sikkert fordi vraget skal tømmes for olie, fordi Mira A, et “salvage wessel” skal arbejde på positionen i den periode.
Vi kommer til Gilleleje og begynder at gøre klar til sætte båden skal i vandet. Da Villads skal hæve motoren ud af transportbeslaget viser det sig at der ikke er noget strøm på båden, som i slet ikke noget strøm, der kan ikke en engang komme lys i instrumenterne. Peter siger det underligt for han har lige taget lade kablet af båden.
Efter lidt rådslagning, bliver vi enige om batteriet må være 3 år gammel og sikkert faldet sammen. Så der bliver tænkt i mange baner, blandt andet rekvirere en MC stafet fra Allerød, men løsningen bliver prøve havhøkeren på Gilleleje havn, så Peter og VIllads sendes afsted i bil til Havhøkeren. Det melder tilbage der er lukket, men den åbner om 10 min. imens er Nicholai gået lidt igang med at skrue klemmerne på polerne af. Letter sagt en gjort, når man ikke har en 13 top og kun en svensknøgle der er for stor.
Jeg tager så den korte vej til fods til havhøkeren for at se om de skulle havde en 13 top og nøgle vi evt kunne låne.
I mellemtiden er Peter og VIllads kørt mod et bygge marked for at se om de skulle havde åbent, så jeg er den første ind i havhøkeren, de har batterier i den rigtige størrelse, de står sørme også med en lader på, prisen syntes jeg er lidt hamper næsten 1500,-, men nogle gange må man jo træffe en beslutningen og dykningen på de nye vrag trak. Den venlig emand i butikken kunne så fortælle at batteriet havde været på tilbud i sidste uge til 1300,- så det kunne jeg få det til, det trak jo ikke i den forkerte retning og var måske et argument der kunne bruges over for kasseren og revisoren på næste års generalforsamling.
Nu kunne jeg så vælge 95 A eller 115 A, tja – når man nu har prøvet at stå uden strøm så var 115 A mere tiltalende – når nu det kostede nøjagtig det samme.
Peter og Villads kom tids nok til at slæbe, så de kørte over til båden mens jeg fedtede med at betale og fik lånt en 13 top og nøgle.
Da jeg kommer tilbage, har Astrid og Sara charmet sig til lidt hjælp så Astrid havde fundet en anden der også kunne sælge et batteri og Sara havde fået lånt en 13 top og nøgle.
At få batteriet der syntes Nicholai at jeg skulle prøve, efter et par forsøg lykkes det at lirke batteriet ud, da det så stod ude, begyndte mine øjne at irritere min hjerne og Nicholai konstaterede tørt “Klaus fint du har købt et 115 A batteri men det er jo også større, hvordan vil du få det ind” – efter et par optimiske forsøg, var der en der forslog vi skruede lugen af til batteri rummet så fik vi nok de 5 mm vi manglede i højden. Så Villads fandt en skruetrække i bilen, nogle gange er det praktisk at havde lidt værktøj til at flyde i bilen. Da skruerne kom af kunne vi se der var andre i gennem tiden der havde brugt samme metode.
Batteriet kom i lugen sat på igen, nu var der strøm på båden – lys i alles øjne, båden blev smidt (forsigtigt ) i vandet. Der blev læsset 2 stk CCR, et D12 og to stk 15 l flaske sæt ombord, på et tidspunkt siger Peter skal vi ikke lige starte motoren. Nicholai sætter nøglen i tænden ing og drejer – motoren drejer men den starter ikke heller ikke efter 15. gang – Det kan man kalde en tur med udfordringer. Til sidst i desperation løfter jeg kappen af motoren, det sku et stykke flot isenkram – men på det tispunkt bliver det bandet hen hvor peberet gro. Prøver at se om alle ledningerne sidder ordentligt på tændrørerne, som man siger er der gnist og benzin så bør en 2 taker kunne starte. Nicholai bliver spurgt om der er pumpet på bolden, ja det har han, og da motoren er blevet tændt og slukke mange gange bør benzin pumpen jo have suget massre af benzin ind. Sara ringer til en ven, vi tjekker at polskoene sidder godt, der er forbindelse og de tykke kabler har da transporteret noget energi for de varme, som i rigtig varme. Så vi ender med at tømme båden hive den op ad vandet.
Nicholai og Peter syntes der skal dykkes, Sara og Astrid havde haft en diskussion om Trykkerdammen, den stod vist ikke højt på Astrids liste, så vi bliver enige om at prøve et sted hvor vi i det mindste kunne komme tæt på vandet, og samtidig have bilen med RIB parkeret tæt på. Det blev så Rågeleje.
Villads blev dykkere leder, Peter havde sagt han og jeg tog en time, Peter ment faktisk jeg trængte til et lægvandsdyk fordi det var 60 dage siden jeg sidst havde været i vandet. Nicholai og pigerne var lidt måde holdene med tiden, man skal jo økonomisere med luft når nu man har 15 l og en forventet max dybde på ca 2-4 m.
Peter mente jeg var tålmodig, han havde fået nyt legetøj et nyt kamera, så kunne man jo ligge og øve sig i at holde balancen på 2,7 m vand. Efter 30 min så var Peter tålmoidighed dog opbrugt og vi hopppede ud af vandet.
Så holdet med de mådeholdne fik faktisk længst tid i vandet.
Tja, så vi fik dykket på et nyt sted, jeg tænker vi skal være presset og virkelig hungrene for at dykke der igen.
Dagen efter, tog VIllads og jeg op i garagen for at se om vi kunne sparke liv i motoren. Konklusionen blev at den ikke rigtig var til at pumpe benzin. Så måtte tage kontakt til “1. mester”, han lovede at kigge på den i løbet af mandag eller tirsdag. Så tirsdag et par timer før bestyrelsesmødet fik jeg følgende besked via SMS, et billede af en omdrejning tæller hvor nåle står på ca 6-800 omdrejning (tomgang) og en tekst “”Så har 1. mester været på opgaven”, så må man jo spørge hvad var årsagen og løsningen, svaret var “det simple” fulgt af et billede af sugebolden uden slanger.
Så kan motoren dreje, er der gnist og benzin så kører motoren – den sætning må læres uden af.
Men vi fik dykket et nyt sted.
Om mandagen slog formanden fra Roskilde Frømandsklub billeder op der viste røde havs sigt på Bjugnfjord, men vi når det nok en gang.
Der er vist stadigvæk ledige pladser på lørdag, men det ser ud til vindhulet er blæst væk og det bliver lidt for friskt til dykning prognosen siger 10 m/s, så kan det vel blive til et stranddyk og en tur i sauna.
Tja, så var der en masse citater som i retning af “Klaus har vi ikke købt ny båd” jo men Spækhuggeren bør jo stadigvæk kunne sejle. Og det kunne være fedt hvis vi som en af 3-5 største klubber i DK kunne lave en RIB tur med 10-12 dykkere til nogle fede vrag, i den kommende periode hvor vi har 2 både.