Dette var mit første dyk efter at have bestået CMAS*, jeg skulle dykke med min far Martin. Mie og Nicholai var også med. Vi kørte ud til Rungsted havn, hvor RIB’en blev sat i vand og udstyret gjort klar. Herefter sejlede vi ud i nærheden af Ven, hvor far og jeg startede med et dyk på 26 min. Jeg synes, det var et ret flot dyk med muslinger, små fisk og en enkelt lille rødspætte.

Herefter var det Mie og Nicholai’s tur, de tog et dyk på 41 min. Efter vi alle var kommet op i RIB’en, og havde fået et stykke af Mie’s gode brownie, var det tid til at sejle tilbage. Der var en flot solnedgang og roligt vand.

Stemningsbillede inden turen gik tilbage til Rungsted havn.