Fire friske dykkere tog lørdag den 15/5-2021 til Rødvig havn for at sætte RIB’en i vandet, og efter en sejltur på ca. 45 minutter, blev der kastet anker ved en Junkers JU 88 flyvemaskine fra 2. verdenskrig.
Selvom flyet er fra krigens tid, så er dette et skolefly, som måtte nødlande i april 1943. Tyskerne havde en flyveskole i Kastrup, hvor piloter blev trænet i at navigere under vanskelige forhold med lav sigtbarhed. Således var ruderne i flyet dækket til, så piloten var overladt til instrumentalflyvning og kun navigerede ud fra oplysninger fra cockpit’et. Det gik så galt, og flyet havnede en april morgen i 1943 på bunden af havet ud for Rødvig.
Første hold bestod af Nicholai og jeg, men inden vi nåede hen til bøjen, var Nicholai’s tørdragt utæt, så dykket måtte afbrydes. Mens Nicholai fik tjekket sin dragt, trådte Bo til. Mens Bo fik sit udstyr på, lå jeg og skvulpede rundt i den høje sø med en hånd i RIB’en. Bo kom i vandet, og det blev til et fint 20 minutters dyk på 26 meter. Selve flyet lå på hovedet, og det er mest vingerne, der er tilbage, men det var også et livligt tilholdssted for mange torsk.
I mellemtiden var Nicholai blevet tilstrækkelig “tør”, og dragten blevet checket, så Betina og Nicholai var næste hold. Det blev til et koldt og vådt dyk for Nicholai’s vedkommende, da dragten fortsat var utæt, men alt i alt et fint dyk hvor Betina også fik taget en række gode billeder. Efter 25 minutter var Nicholai meget våd. Dragten blev efterfølgende tømt for vand, og diverse indertøj blev vreddet, men der var ikke flere dyk til Nicholai den dag.
Det passede i øvrigt mig ganske fint, da jeg i mellemtiden var blevet godt søsyg og ikke lige kunne overskue yderligere dyk.
Planen var at besøge et andet vrag på tilbagevejen, og da Helfrid Bissmark kun lå 3 sømil væk, gik turen dertil. Der var allerede en anden dykkerbåd (fra Kastrup) på stedet, så det var tanken, at Bo og Betina skulle anvende deres tov til nedstigning. Det gik der dog lidt kludder i. Tovet var lige i stævnen på deres båd, og da Betina havde problemer med at komme ned, betød det, at hun blev smidt rundt af den høje sø med fare for at støde ind i stævnen. Det endte med, at dykket blev afbrudt, så vi var sikre på, at alle var i god behold.
Herefter var vi alle enige om, at det var tid til at komme hjemad.
Alt i alt en fin tur med diverse udfordringer og lidt for høj sø….
