Mine dykkerplaner for Pinsen blev desværre ændret på grund af vejret, men Mandag så ud til at blive fredeligt, så håbet var at få en smule vand over hovedet alligevel.
Ifølge ifm.fcoo.dk, så skulle der være 2-4 m/s syd for Køge, så en vragtur dertil, virkede som en god ide.
Efterhånden som timerne gik lørdag og søndag, så ændrede udsigten sig så det nu så ud til at være en mere frisk vind fra syd. I samråd med Kasper, Klaus og Martin flyttede vi starttidspunktet en time frem til kl 8.00, så vi kunne gå fri af den værste blæst.
For at få lidt læ fra Sjælland faldt valget på vraget Eisfish, der ligger lidt nord for Gilleleje.
På vej ud af havnen fik vi hilst på Henrik og anmodet om, at der var et par kolde øl ved vores hjemkomst.
Efter ca 20 minutters sejlads kom vi frem til destinationen. Ankeret blev kastet med bøjen og Klaus og Kasper gjorde klar til at komme i vandet. Klaus havde pakket klubbens stroboskoplys, men han havde ikke lige observeret, at den var uden batterier, så det blev uden lysmarkering på tovet i dag.
Hætten skjuler coronahåret
Kasper havde også været lidt sløv om morgenen, så han havde ikke kontrolleret sin flaske til dragten, som viste sig at være tom. Der blev fundet lidt værktøj frem, så feeder-slangen kunne flyttes over på dobbeltsættet, så han kunne få lidt luft i dragten.
Altid godt at havde en 3-stjernet med, de altid venlige når de hjælper en 1 stjernet.
Det lader til, at vi har mistet den hvide hævesæk, der var købt til at løfte vores anker, så vi havde taget den røde med i stedet for. Den er ikke “klargjort” til vragdyk, så der blev fundet en kraftigt elastik, så den kunne pakkes ordentlig sammen. Kasper kunne så efterlade den på ankeret, efter at der var bundet på.
Første hold kom i vandet og mens Martin og jeg slappede af i båden så kunne vi godt mærke at det begyndte at blæse lidt op. Kasper havde næsten glemt tiden eller bare brugen af sin computer, så ham og Klaus havde lige en lille pause på tovet, inden de kunne komme helt op.
Martin og jeg hoppede i vandet, efter at alle var enige om, at det kun blev til et dyk i dag. Det blev til en stille runde på et fint vrag med mange store taskekrabber og søpindsvin, samt lidt blandet salat.
Da vi skulle binde af, var vi nødt til at flyttede ankeret over på den anden side af vraget, for at være sikker på at det ikke ville hænge fast, når vi skulle trække det op. Overfladestrømmen eller vinden begyndte at trække i båd og anker, så det var med en del banderi, mens vi blev trukket hen over bunden, at det lykkedes at få den meget stramme elastik af hævesækken igen, så den kunne fyldes med luft.
Efter at vi var kommet sikkert i overfladen igen, kunne Klaus begynde sejladsen hjem igen. Turen hjem tog noget længere tid end udturen, på grund af nogle til tider store bølger. Det indebar selvfølgelig også lidt skumsprøjt til alt og alle ombord.