Den 17. september mødtes 13 dykkere i Allerød for at drage mod Lysekil i Sverige.
De fleste mødtes kl 16 for at pakke biler og trailer. Da dette var ovestået, gik turen mod vores hytte med plads til 22 personer, beliggende knap 170 m. øst for Skår færgeleje.
Efter en længere køretur kun afbrudt af færge og aftensmad nåede vi hytten ved 22:30 tiden.
Der blev pakket ud og fordelt os på de mange værelser og nydt kold øl og vin inden det var tid at gå til køjs for at være frisk til morgendagens dyk.
18. september. Vi kørte ca. 500 meter til Skår strand på den sydvestlige side af færgelejet.
Hvor solen hurtigt fik bugt med den lette dis der var om morgenen, og det blev skyfrit og ganske varmt.
Vi havde 2 gode dyk i 16 grader varmt vand ved Skår inden det var tid til aftensmad og fyldning af flasker til aftendyk.
Astrid og Sara havde i bedste TV-køkken stil tilberedt kødsovs hjemme så madholdet kunne koncentrere sig om at koge pasta og lave salat. Der var desuden købt rigeligt ind af vin, øl, chips, chokolade, vingummi og kanelgifler så det var på intet tidspunkt muligt at gå sukkerkold og vi må takke for den ’glimragende’ indsats Astrid og Sara havde udført som indkøbere.
Kl 20 tog dem der ønskede et aftendyk afsted, og vi retur igen kl 22. De fleste var så trætte, at Betinas lækre friskbagte rabarbercrumble måtte gemmes til dagen efter.
19. september. Dagens dyk foregik ved Jordfalls Hamn som ligger ca. 10 minutters kørsel fra hytten. Her havde undertegnede og Bo lyst til at få luftet vores nyerhvervede *** certifikat, så sammen med Nicholai tog vi et dyk til 45m, hvor vandtemperaturen var hele 14 grader.
Da vi kommer op af vandet, bliver vi skældt ud af svenske sejlere, der mener at vi har dykket i havnebassinet, det viser sig dog at være nogle andre dykkere (hvilket vi godt viste da vi ikke havde været i bassinnet).
Barbara havde sit sidste erfaringsdyk og kan nu smykke sig med titlen af Cmas** dykker, STORT tillykke!
Aftensmaden denne aften var ligeledes lavet på forhånd så madholdet kunne nøjes med at koge ris og lave salat. Efterfølgende var der aften dyk og kl 22 var vi igen samlet til hygge og røverhistorier.
20. september. Efter morgenmad og pakning stod den på rengøring af hytten og derefter afgang til dyk v. Hällebäck havn. Alle der havde lyst fik et sidste dyk inden vi tog afsked med Gullemaren og vendte snuden hjem af. Vi nåede Allerød ved 19 tiden og fik rigget af.
Deltagende på turen var grupperet efter bil:
Team Vesterløkke: Nicholai, Helle, Mie
Team Jepsen: Bo, Mette, Nikolaj
Team Jørgi: Jørgi, Betina, Michael (Aquanaut deltager fra vores Cmas*** kursus), Jacob
Team Barbara: Barbara, Sara, Astrid
Stor tak til Nicholai for at arrangere tur, og tak til alle for hyggeligt samvær.