Peter mente tiden var inde til at få dyppet udstyret i sommervandet. Kattegat så godt ud, så lørdag formiddag manøvrerede Martin behændigt RIB’en udad Gilleleje havn og henover de uregerlige bølger mod Marlene Slotø.
Denne gang fandt ekkoloddet vraget uden tøven – så Sara’s strategi så ud til at virke: Hun havde bestukket Drillenissen til at blive hjemme ved at sætte varm risengrød frem i bådhuset inden afgang.
Solen stod midt over himlen og nåede dybderne så man kunne skimte vragets udstrækning. Astrid fandt en stor taskekrabbe som havde taget residens i en firkantet fordybning i skroget – bag den hang en kæmpe ligbleg søstjerne, en perfekt kulisse til en scene fra The Flying Dutchman i Pirates of the Caribbean. En imponerende gyldenrød stenbider-han vogtede sit territorie.
Peter fandt vraggods – et orange retro rosti æggebæger fra 60’erne – en hurtig gul og gratis søgning viser en aktuel markedsværdi på 25 kr. Tænkte æggebægeret gjorde mest gavn ved at forblive forlist ved sit skib, selvom det kunne have suppleret den orange æggebægersamling i sommerhuset.
Betina og Martin dukkede op af vandet med et lusket grin – oppe i båden trak Betina en flaske vin (alkoholfri) op ad køletasken, det var sørme hendes jubilæums dyk nr. 300. Det blev et vuggende gilde med vin, jordbær og salte mandler, nå ja én var lidt søsyg og nippede kun forsigtigt. En enlig sæl nærmede sig nysgerrigt festen.
Efter endnu et dyk på det fine vrag førte Peter Rib’en friskt og målret hjemad mod den ventende familie Stenkilde – blot kortvarig afbrudt at et passerende marsvin.
Birk stod længe lænet mod et anker og sælsomt iagttog sin far styre optagningen af båden – måske en dag han også vil ud og udforske dybet.
Risengrødsstrategien lod til at virke og holdt Nissen fra borde på denne tur. Peter valgte alligevel at supplere det traditionelle risengrødstiltag med en mere nymodens nissesikringsforanstaltning – han har opdateret software på GPS og ekkoloddet.
