Event i Helsingør med “Os Om Havet”
Dato og tid: ORCA har sammen med mange andre organisationer modtaget nedenstående invitation. Os Om Havet er en frivillig miljøbeskyttelses organisation som kæmper for et sundt hav. Den 20. juli holder Os Om Havet et ocean clean-up event i Helsingør Havn. Vi sender frivillige dykkere og fridykkere ned på havbunden for at samle affald, vi har kajakker og SUP boards med der hjælper dykkerne og fjerner affald i havoverfladen, vi har magneter med til magnet fiskeri efter affald, vi har waders med til børn og voksne og så kan man selvfølgelig altid give en hjælpende hånd på land. Vil man gerne dykke så skal man være certificeret dykker og tilmelde sig, men hvis man gerne vil prøve kajak, waders eller SUP boards behøver man ikke tilmelde sig. Vi håber på en hyggelig dag for hele familien hvor vi i fællesskab kan give naturen en hjælpende hånd. Os Om Havet sørger for lidt snacks, kaffe og drikkevarer på dagen. Der vil til alle deltagere være gratis vin fra The Hidden Sea Wine og der vil være gratis dessert fra Banana lavet på overskuds bananer. Derudover kommer Cph Cartell og viser deres tøj lavet af plastik fra havet – og man kan vinde fede præmier. Dagens program 10:00-10:30: Velkommen/fællesmøde ved Kulturværftet Helsingør Havn 10:30-11:30: Dykkerbriefing for dykkerne. Hop i dykkerudstyret, i en kajak, i et par waders, på et SUP board eller lån en grabber 11:30-13:30: Vi samler affald til lands og til vands 13:30-14:30: Vi vejer og sorterer dagens skraldefund. Til sidst samles vi alle, finder ud af hvor mange kilo affald vi har samlet og udlodder præmier Alle kan deltage (både store og små, til land og til vands) og vi håber meget på at se jer til en hyggelig dag. I kan læse mere om eventet på facebook, instagram eller osomhavet.dk Lidt om Os Om Havet Os Om Havet kæmper for et sundt havmiljø. Det gør vi på 3 forskellige måder; vi holder affalds clean-up events, vi laver naturgenopretning af marine økosystemer og holder foredraget om havet for både store og små. Os Om Havet blev stiftet af de tre venner Marc, Maria og Jamila der læste biologi sammen på Tasminien. Det var her de blev undervist i de store problemer havet står over og besluttede sig for at gøre noget ved det – og sådan blev Os Om Havet til. I dag er vi vokset til omkring 20 frivillige og vi har samlet 7 tons og 794,1 kilo affald fra havmiljøet i Danmark.
20. juli 2022, 10:00
Turansvarlig:
Christina Østergaard