CMAS 1-stjernet begynderkursus 2024 – dag 1

Dato og tid:
3. april 2024, 18:00

CMAS 1-stjernet kurset er det indledende dykkerkursus, hvor du lærer de elementære kundskaber og færdigheder som sportsdykker. Kurset kvalificerer dig til at dykke i et beskyttet farvand til maks. 20 meters dybde sammen med en makker.

Vores ordinære CMAS 1-stjernet kursus starter efter påske med teori- og svømmehalsundervisning over 5 onsdage, 3/4, 10/4, 17/4, 24/4 og 1/5.
18.00 – 20.00 Teori
20.00 – 22.00 Svømmehal
I den sidste uge følges op med to dykkerdage i åbent vand, lørdag og søndag 4/5 og 5/5. Start kl 8.00 og afslutning ca kl 17 afhængig af deltagerantal.

Hvad kræver det? 

For at starte på CMAS 1-stjernet kursus, skal du være fyldt 14 år, have rimelige svømmefærdigheder (mindst 200 m) samt være fortrolig med vand. Desuden skal du være almindelig sund og rask samt i almindelig fysisk form. Inden kursusstart skal du udfylde en helbredserklæring, denne sikre at der ikke er noget fysisk til hindring for at dykke. Inden kursusstart kan du som tilmeldt til kurset frit deltage og træne sammen med klubbens medlemmer i ORCAs almindelige svømmehalstid på onsdage og lørdage fra januar og frem til kursusstart.

Hvad koster det?

Selve kurset koster 3250,- og inkluderer lærerbog, tabel, logbog, certifikat samt et halvt års medlemsskab af ORCA. Turudgifter afregnes til kostpris dvs. bådbenzin og kørsel. Det ligger typisk omkring 200,-  og hvis du ønsker det, kan du leje dykkerudstyr af klubben for 200,- for 2 dage.

Så sammenlagt bliver det omkring 3650,-. Turudgifterne kan variere lidt afhængigt af deltager antal. Udstyr kan lejes af klubben, så det behøver du ikke anskaffe til at starte med. Vi vil også meget gerne vejlede, inden du går ud og køber noget. Har du allerede alt udstyr, så kan du selvfølgelig bruge det.

Klubben drives 100% af frivillige kræfter, og alle instruktører og hjælpere arbejder derfor gratis. Vi holder kurser for at få nye dygtige dykkere i klubben, ikke for at tjene penge.

Tilmelding

Hvis du vil tilmeldes kurset, eller hvis du har spørgsmål, kan du skrive til kursus@orca.dk

 

Turansvarlig:
Nicholai Vesterløkke