Den oprindelige plan med dybdedyk +30 m som nogle havde brug for Logbogen blev ændret pga. vejr og vindforhold. I stedet besluttede vi os for en tur til Øresundsbroen med mulighed for strømdyk mv.

Havheksen og udstyr blev pakket, og vi stak afsted fra Allerød omkring 9:30 med kurs mod Kastrup Lystbådehavn.

Heksen kom i vandet, udstyret blev gjort klart og kom ombord. Så var vi klar til at starte motoren… Hvem har egentlig nøglen blev der spurgt …. Det har Tonny (undertegnede). Han tog jo trailerlåsen af i Garagen …

“Havheksen” venter på land uden den glemte nøgle.

Hvad jeg ikke var opmærksom på, var at nøglen til Havheksen sad i samme bundt som trailerlåsen, så den lå så fint i Garagen i Allerød. Okay jeg havde nok ikke så mange point lige på det tidspunkt. Jeg kan komme med mange forsvarstaler, men det vil jeg undlade. Lagde mig fladt ned og undskyldte.

Op på land med båden igen og så var der “krisemøde”. Vi valgte at dykke syd fra Kastrup Lystbådehavn og fik egentlig nogle okay dyk. Sandbund og Ålegræs. Her er mulighed for gode kursusdyk fremover, da bugten er ret beskyttet. Heldigvis havde nogle loaded med Nitrox hvilket gavn dem ret lang bundtid på de 2-3 meter vi kom op på.

Der blev spottet en temmelig stor Ål. Dejligt at møde den sjældne fætter i Danske farvande igen.

Alt i alt blev det til en dejlig søndag … Det hjalp selvfølgelig også at Peter havde medbragt kage. Tak for det.

Note til selv (og andre) HUSK… Nøglen til RIP’en sidder sammen med nøglen til trailerlåsen (Nej, se venligt https://orca.dk/baadfoerere/ Nøglen til RIB sidder alene med flyder. Red.)