En hyggelig og vellykket materialedag blev afviklet lørdag den 13/4-2024.
Traditionen tro så startede vi dagen med lidt morgenmad efterfulgt af en introduktion til dagens opgaver. Herefter blev medlemmerne fordelt mellem de forskellige arbejdsopgaver i bunkeren, garagen, RIB’en og materialerummet.
Alle veste og regulatorsæt blev tjekket og enkelte mangler noteret. Optælling og mærkning af dykkerhandsker, sko, finner blev også foretaget. Bagbord lanterene på Havheksen blev fikset og en ny brændstofslange monteret. I den anledning skal det nævnes, at der kan være en del luft i brændstofslangen så sæt lidt ekstra tid af til udluftning af denne næste gang RIB’en skal ud og sejle.
Efter kage og frokost blev de sidste opgaver færdiggjort og der blev pakket sammen.

En stor tak til alle der deltog.

/Materialeudvalget