Nicholai inviterede på Rib-tur med natdyk, undertegnede forslog at besøge Livlig da det er et interessant vrag som alle kan være med til at dykke på. Livlig var en engelsk fragtskib der sank i 1898 lastet med briketter som den dag i dag stadig kan ses (se mere info på https://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=1899).
Efter at have pakket udstyr kørte vi af sted med Havheksen mod Rungsted havn. Desværre var parkeringstilladelsen til Rungsted havn ikke i på dets plads da et medlem havde taget det med sig, desuden var det gyldigt til vores gamle trailer til Spækhukkeren, så der blev købt dagsgebyr til slæbestedet for 200 kr. Båden kom i vandet og navigatoren blev sat mod Livlig.

Det var en fornøjelse da Havheksens større motor hurtigt bragte os hurtigt op på en komfortable cruse hastighed på 30 knob, desværre var der ingen i båden der var 100% fortrolig med den ny navigator så det tog os lidt tid af finde den rette possition hvor vi kastede Ankeret med markeringsbøjen. Vi dobbelt checkede positionen via sidescanneren, men fandt ud af vi havde ramt langtforbi, så bøje og anker blev hevet op, bortset fra at det kun var bøjen der kom op, anker, ankerkæde og tov sank mod bunden. Positionen blev markeret på navigatoren og Bo & undertegnede blev sendt i vandet for at søge efter ankeret. Efter 20 min på bunden uden at have fundet anker måtte vi gå mod overfladen med uforrettet sag. Vi har dog været tæt på Livlig da vi fandt briketter fra lasten på havbunden.

Uden anker sejlede vi til Norreborg hvor vi lå i læ mens Nicholai Aske og Peter fik deres første dyk. Det gik fint og vandet er forholdsvist roligt. Bo og undertegnede kommer i vandet til 2. dyk 21:52 og har et fint dyk på 39 min. Der er nu helt mørkt og Nicholai Aske og Peter får nu deres 2. dyk.

Imens de er i vandet blæser det op og bølgerne tiltager så meget at vi hurtigt driver væk på trods af et interimistisk anker lavet af 2 blyloder med line. Efter veloverstået dyk sættes kursen mod Rungsted, turen hjem tog dog en del længere end udturen da det er søen er rimelig urolig.

Pludselig stopper båden selv om motoren kører med høje omdrejninger, vi når nok alle at tænke at vi ikke har brug for flere udfordringer denne dag. Efter at gashåndtaget har været forbi neutral possition og efterfølgende i gear igen tager motoren fat og vi kan alle ånde lettet op os sejle mod Rungsted.

Undervejs må hastigheden dog flere gange ned på 8-9 knob på grund af søen.
Trætte og mættede af oplevelser siger vi godnat til hinanden i Allerød kl 01:55.