Nu er Engholm Svømmehal igen åben for træning, og vi starter allerede i aften kl. 19.00.

ORCA følger de gældende retningslinjer i forbindelse relation til Corona:

  • Vi anbefaler jævnlig test, hvis du ikke er blevet vaccineret
  • Bliv hjemme fra træning, arrangementer og ture, hvis du har det mindste tegn på sygdom

ORCA har følgende træningstider i sæson 2021/2022 i Engholm Svømmehal:

  • Onsdage kl. 19.00-22.00 (starttiden bliver justeret, når Ungdomsskolen starter i slutningen af september)
  • Lørdage kl. 13.00-15.00

Vi skal om sædvanligt selv stå for at tage vandprøver og rydde op efter os selv.

Det er ikke meningen vi skal rydde op efter dem der er i hallen før os. De skal rydde op efter sig selv. Når vi møder i omklædningen, mens de gør færdig, skal vi derfor passe på, ikke at genere eller forhindre deres oprydning. Fx forhindrer sko på gulvet at de kan spule.

Af hensyn til de efterfølgende brugere og rengøringen skal vi efterlade hallen pæn og ryddelig. Vores egen oprydning er vores fælles ansvar. Vi har ingen lønnede trænere eller udvalgsmedlemmer til at klare det for os.

Når vi forlader bassinet som de sidste brugere, skal bundsugeren sættes i bassinet og termotæppet rulles ud over bassinet. Lyset skal slukkes og låsene til adgangsdørene skal slås til, når vi går.