Vi startede egentlig med at køre til Gilleleje for at sejle til Kullen, men vi måtte sande det blæste for meget, da vi kom til Gilleleje. I stedet kørte vi til Rungsted, hvor vi satte Havheksen i vandet, og så gik det med vilde skumsprøjt til Hven. Vejret var fantastisk, selvom det blæste lidt rigeligt.
Vi lagde os i læ af hven og dykkede ud fra kysten lige syd for havnen. Vi startede på ca. 5 m vand og enkelte kom vist ud på 19 m. Vi startede i ålegræs med meget dyreliv, og det var der også i området efter ålegræsset. Vi så 1/2 m fisk i ålegræs samt mange krabber og eremitkrebs samt fluorescerende vandmænd. Der blev også spottet en pighvar og en søtunge.
Se nedenstående billeder








