Målet med turen var at få afsluttet Thomas, Asbjørn og VIllads således de gik fra Gulddelfiner til CMAS * dykkere.

Vi havde fået en aftale med Kasper. Han ville gerne tage det afsluttende dyk med ungerne. Kasper ville gerne at vi brugte RIB således vi let kunne finde noget dybde, der var der vist ingen der havde noget imod.

Vi var rigtig heldige med vejret, faktisk var det en af de få dage i lang tid med rimeligt dykkervejr, dog lidt koldt men vi er jo også allersidst på sæsonnen for våddragt.

Jeg fik lokket Peter H. med så vi var 4 voksne i båden og 3 juniorer, der skulle certificeres. Vi satte kursen mod Livlig, men Vedbæk Sportsdykkerklub, kom os lige i forkøbet. Netop som vi ankom hoppede der to dykkere i vandet fra deres båd.

Trods de tilbød vi kunne hægte os på deres båd, valgte vi at sejle nord på. Vi fandt Ceylon frem på GPS'en og satte kursen nord på.

Da vi kom til vraget hoppede Peter H. og jeg i for at se om der var OK forhold til at dykke. Det var ok ikke prængende sigt, så vi bandt på. Vi brugte de første 13 min på at skære fiske liner af området hvor vi havde bundet på. Vi ville gerne være sikre på det var let at binde af. Så tog vi en tur ned langs bagbord side og fandt agten, og så det beslag hvor roret har siddet og så op langs styrbord side hvor man kunne se den metal forhudning træskibet havde fået banket på. Lidt nede af styrbord side var vraget rimelig nedbrudt, så tværs over og tilbage langs bagbord side mod bundtorvet. Vi havde sat klubben strobeflash, der blinker, på bundtorvet, der virker ret praktisk.

Jeg tog en alm spole som jeg bandt på bundtorvet og hen over midten af vraget således man kunne tage en kort tur rundt om vraget. Da jeg hæftede spolen på vraget kom jeg i kambolage med en fiskeline af den flettede type, den kostede mig en utæt handske, ikke nok med det min lygte havde også været så tæt på linen at den havde fået skåret ledningen delvist igennem og pludselig var der ikke lys i lygten. Det var dog først da jeg kom hjem at jeg fandt ud af den flettede fiske line havde skåret hul i min ledning. Vandet var løbet inde i ledningen og ned i lygte hovedet.

Så husk altid kniv eller linecutter, På klubbens vinger sidder der en kniv i bæltet!

Vi kom op og fik smidt Asbjørn og Villads i vandet sammen med Kasper. De fik vist et rigtig godt dyk. Sidst i grusgraven havde de to unge mennesker vist hver især tydeligt kommunikeret med håndtegn ifølge Nicholai, men ingen af dem forstået eller været opmærksom på hvad det betød. Denne gang fik de ros for god og tæt kommunikation, selv under lidt vanskelige forhold.

Mens de tre dykkede snakkede Peter H om blåsmølfer der frøs, Pedro havde lånt huer vanter jakker og havde fået våde fødder og var blevet rigtig kold, så fik jeg en tur om vippesmølfer, hvor til jeg blot kunne konstatere at vi havde fået en snakkesmølf med om bord.

Da det blev Thomas tur var strømmen taget til i overfladen og da han rammer vandet er der lidt problemer med udstyret og Kasper vælger at afbryde, efter vi forgæves har forsøgt at ordnet det.

Kasper og Peter tog en tur ned og fik samlet min spole op og bundet af. Thomas og Pedro fik lidt varmt at drikke. Asbjørn og Villads blev sat til at samle strømbøje ind og da vi begyndte at hive de to dykkere ombord blev de unge mennesker sat til at hive bundtorvet med dræget ombord.

Kasper og Thomas bliver enige om det er bedst at Thomas venter til det bliver lidt varmere og lidt mindre strøm, så det bliver en god oplevelse. Der blev snakke lidt mens udstyret blev surret fast. Nu havde jeg jo set at Kasper på vej ud fint havde sejlet ad en tidligere rute, og ikke kursen mod Livlig, så jeg tænkte det er bedst jeg sejler, så vi rammer Rungsted uden at krydse for meget op imod vinden. Så da alt var spændt fast gav jeg den lidt gas og vi tøffede med små 25 knob mod Rungsted.

Vi kunne konstatere der var nogle der havde kørt ind i trailen så nummerplade bommen var bøjet. Og det lykkes også at få bakket traileren ned i vandet med bom på. Så der var ekstra skylle arbejde og lidt arbejde med at rette bommen ud.

Vi fik slæbt al udstyr hjem og på plads og der var to der fik CMAS* certifikater.