Dagen startede blæsende, og valget blev derfor Humlebæk strand, grundet vindretningen, kraftig Vestenvind. Hvilket viste sig at være et rigtigt godt valg. Da vi ankommer er der ikke noget vind, eller bølger på vandet, og nærmest skyfrit.

Undertegnet sætter hold, Peter standby dykker – og alle kommer i vandet, som byder på små stimer af havørreder (1-2 cm), krabber, tangnål, masser af små rødspætter, de flotte “lodrette tang” der kendetegner området. Sigt 5-6 meter. Bunden variere lidt mellem strand først, bælte med beplantning, sand.

Dykket blev nærmest afsluttet i klassisk stil med kaffe og lækker kage.