Tretten tosser tog tidligt til ” trevliga turistattraktioner” i det sydlige Sverige fredag d. 23. august 2019. Under dække af en hummersafari, var objektet at generobre udvalgte dele af Skåne; landgang fra bro og færge. Samling ved Mølle Camping var med strategisk forskudt ankomst så Svensken ikke fattede mistanke. Mens medbragte kulinariske perler og søde vine blev indtaget i den lune sensommeraften, finpudsede vi strategien for weekendens vandgang.

Lørdag morgen oprandt med sol og nul vind, perfekt dykkervejr. Yderste spids af Kullen, også kendt som ”Paradishamn”, blev angrebet fra syd og vest – endnu ingen mistænksomme lokale. Dykkerbasen blev markeret; tasker, flasker og andet grej spredte sig hastigt over klipperne. Alle vandrette (faste) flader blev brugt til omklædning og udstyrssamling. De flydende vandrette flader blev livligt brudt af børn i neoprendragter.

Første hold i vandet meldte om rigt dyreliv i form af botanik (alger), fisk, krabber og (kunstpause) hummer. Som selvudpeget spotter for min fotointeresserede makker, gned jeg mig mentalt i hænderne og godtede mig over det kommende vilde eventyr udi hummerbilleder. Nu skulle National Geographic gøres grøn af misundelse. Vel i vandet efter udspring fra klippen, fik jeg koblet mig på min makker Ole. Ole er garvet UV-fotograf, og vi plejer (!) at fungere som en velsmurt og top trimmet foto-bombe-maskine.

Omkring 12 minutter inde i dykket siger min computer >biip<, viser blank skærm men finder sig selv igen. Nu stædigt insisterende på kun at oplyse mig om, at klokken er 12:00 den 1. januar 2001. Jeg gør min makker opmærksom på, at jeg ingen tids- eller dybdefornemmelse har (signalet er; midterste finger rettet mod min computer – Ole forstår). Selvom jeg ikke føler mig synderligt påvirket af udstyrsfejlen, så må det alligevel have rystet mig i min grundvold, for jeg finder ingen hummer på hverken 1. eller 2. dyk. Ole tager det pænt, men Mor her er SKUFFET!

Da alle andre hold bruger aftenen på at sammenligne hummerobservationer, trøster jeg mig med at læse gamle artikler i gamle dykkerklubblade og mindes fordums storhedstid som spotter par excellence. Er jeg blevet gammel? Var det svigtende syn, der fik mig til at overse alle de hummere? Lidt anti-natdyk-medicin (Gin & Tonic) dulmer smerten og vender tvivlen til beslutsomhed; i morgen er en ny dag. Svensken er distraheret af en spejderlejr – endnu ingen mistanke til os.

Søndag morgen fik vi frisk luft fra den lokale dykkerbutik, der absolut kan anbefales. Svenske pesetas køber dig super service og gode tips til dykkerdestinationer i lokalområdet. Således informeret om de lokales forsvarsstrategi blev indsatsstyrken sendt til ”Ablahamn” på nordkysten. Lad mig ikke kede den kære læser med detaljer, men gå direkte til det væsentlige. Vi så en hummer! At andre hold rapporterer om observation af 5 – 6 hummere er sagen fuldstændig ligegyldig, da de ikke har fotodokumentation til at bevise deres påstand (æv bæv bussemand). Da alle har forpligtelser i form af arbejde eller skole, må angrebet afblæses med uforrettet sag. Kullen er fortsat i svenskens hænder – nogen må gøre noget.

Foto: Ole Thielemann
Tekst: Trine Lyberth Barksmann